Du er her:
Mottaker: JACOB HEGEL
Datering:2. mars 1888
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr boghandler Hegel,
Straks jeg igår havde modtaget Deres meddelelse tilskrev jeg herr Jæger et brev i den form, som De havde foreslået og som også jeg fandt at være den rigtigste. Jeg kan dog umulig tro at han skulde have været letsindig og samvittighedsløs nok til at sende de fem første ark i trykkeriet uden at have det øvrige af manuskriptet i orden. Skulde værket ikke udkomme til den fastsatte tid, vilde det unægtelig være en skuffelse for mig. Men aldrig vilde det,
 
 
Faksimile
selv om jeg ikke var bleven oplyst om sammenhængen, kunnet falde mig ind at lægge Dem eller herr Bagge noget til last i den anledning. Dog, forhåbentlig kan endnu alt gå i orden.
Jeg benytter anledningen til at takke Dem for det modtagne årsregnskab og for fortegnelsen over obligationerne og tillader mig at anmode Dem om godhedsfuldt at ville sende mig 600 kroner, som sædvanlig, enten i tyske sedler eller i en anvisning på Bayerische Vereinsbank.
Også her har vinteren tildels været stræng, men nu er dog det værste over. På søndag opføres «En folkefiende» i Meiningen; min hustru og jeg er indbudne af hertugen, men rejser dog neppe.
Med de bedste hilsener tegner jeg mig
Deres hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her